Voldtægts-sag bliver afgjort ved klageret
25.03.2010 kl. 08:57
Artikler om samme emne
Annonce
Fredag eftermiddag tager den særlige klageret stilling til, om de tre drenge, der to gange tidligere er blevet dømt for en voldtægt på Fredericia Banegård, skal frifindes.
Sagen har fået stor mediebevågenhed, efter ofret på skjult kamera fortalte, at voldtægten aldrig havde fundet sted, og at hun havde løjet om det, fordi hun var blevet vred på den ene af de tre drenge.
Pigen fra Vejle er allerede nu blevet sigtet for falsk vidneforklaring, og bliver de tre drenge fra Kolding frikendt i morgen, vil hun sandsynligvis blive tiltalt.
Ender denne sag i retten - og bliver hun fundet skyldig i at have løjet om voldtægten - kan hun forvente at skulle betale et større beløb i erstatning til drengene. De sad fængslet i over et år for den påståede voldtægt. Derudover vil hun sandsynligvis blive dømt til at betale de 75.000 kroner, hun modtog i erstatning dengang, tilbage.








RSS