Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Fredericia

HA samler støtter i Fredericia

regionen 29.03.2010 kl. 10:09
HA samler støtter i Fredericia
(Rasmus Baaner/POLFOTO/Arkiv)
Foto: BAANER RASMUS/POLFOTO

Artikler om samme emne
Annonce
Bandidos har allerede støtter i Fredericia, og nu er Hells Angels også på vej ifølge Rigspolitiets banderapport

Rockergruppen Hells Angels samler nu sine støtter i bikermiljøet i en supportklub kaldet Devils Choice.

Den nye storklub fordeler sig med syv jyske og fire sjællandske afsnit over det meste af landet. En ny gruppering Black Lions i Fredericia, er med blandt støtterne, viser Rigspolitiets banderapport. Gruppen er optaget som såkaldt prøvemedlem i den overordnede Devils Choice, der er det seneste led i Hells Angels forsøg på at organisere sine støtter, der også tæller den stærkt kriminelle støttegruppe AK81.

Hells Angels er en del af den verserende bandekonflikt, der gennem det seneste halvandet år har raset især i Hovedstadsområdet.

I den forbindelse kan den nye supportklub ses som en oprustning fra rockernes side.

Eller som en supporter skriver på den nye gruppes hjemmeside:

- Tillykke med den nye klub. Stærkt gået! Billedet i DK ændrer sig radikalt nu. Endelig!!!.

Hells Angels nye klub ventes at organisere omkring 150 støtter i 10 afsnit og en såkaldt prospect-afdeling.

AK81 fortsætter som selvstændig støttegruppe.

Rockergruppen Bandidos har allerede en støttegruppe i Fredericia.

/ritzau/




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Fredericia-forsiden

Bedøm artiklen:
3
 har stemt. Gennemsnit
4,2
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock