Energiprojekt får 1,5 mio. kr. i tilskud
Fredericia 23.01.2012 kl. 11:45
Foto: MM
Annonce
Et banebrydende energiprojekt hos Fredericia Spildevand A/S får torsdag den 26. januar overrakt en check på 1,5 mio. kr. fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.
Projektet går ud på at reducere CO2-udledning, fjerne næringsstoffer fra spildevandet og producere mere biogas på centralrensningsanlægget i Erritsø.
Fredericia Spildevands projekt går i al sin enkelthed ud på at få flere såkaldte makroalger til at vokse i renseanlæggets spildevand. Det kræver tilførsel af CO2 og betyder dermed, at der udledes tilsvarende mindre CO2 fra anlægget.
Den øgede algevækst betyder også, at der produceres mere af den miljøvenlige biogas. Desuden optager algerne en stor del af næringsstofferne i spildevandet, som dermed kan ledes renere ud fra anlægget.








RSS