Schæfer kan bladre i bøger med snuden
26.01.2012 kl. 21:21
Af Morten Kiilerich
Aslan er en hvid schæfer, specialuddannet til at lytte til børn, der læser en historie for den. Det viser sig, at svage læsere finder lysten, når de læser op for en hund, der ikke retter eller kommenterer. Nu skal et projekt med læsehunden og børn fortsættes og evalueres i Fredericia, men der mangler børn. Privatfoto
Børnene bestemmer selv, hvad de vil læse i 20 minutter ad gangen. Det sker over tre søndage i februar og marts.
Læsehunden hedder Aslan og kommer fra Nordjyllands Dyreadfærdsklinik, som har hunde, der er specialtrænede til formålet.
"Den kan man både klappe og give en godbid, og den ligger bare og lytter eller trisser rundt. Men det har vist sig, at børnene læser videre, indtil hunden kommer tilbage og lytter igen. Den kan også bladre i børnenes bøger med snuden", fortæller pædagogisk udviklingskonsulent, Elise Venndt, fra Fredericia Kommunes pædagogiske udviklingsafdeling.
Det er planen, at viden og resultater skal formidles til andre kommuner.








RSS