Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Fredericia

Flink hund søger børn til god historie

26.01.2012 kl. 20:02 Af Morten Kiilerich
Flink hund søger børn til god historie
Aslan er en hvid schæfer, specialuddannet til at lytte til børn, der læser en historie for den. Det viser sig, at svage læsere finder lysten, når de læser op for en hund, der ikke retter eller kommenterer. Nu skal et projekt med læsehunden og børn fortsættes og evalueres i Fredericia, men der mangler børn.
Foto: PRIVATFOTO

Artikler om samme emne
Annonce
Fredericia Bibliotek har fået 86.000 kroner af Trygfonden til et læseprojekt, der så vidt vides ikke er set andre steder herhjemme.

Det går ud på, at børn, som ikke rigtigt har lyst til at læse, læser op for en flink hund. I enrum kun overvåget af en læseterapeut.

En hund korrekser ikke

Hunden er specialuddannet.

Den retter ikke på barnet og er meget godmodig, fortæller pædagogisk udviklingskonsulent, Elise Venndt, fra Fredericia Kommunes pædagogiske udviklingsafdeling:

"Der er ikke tale om et projekt for deciderede ordblinde. Men for børn, der ikke er kommet i gang med at læse, eller synes, det er kedeligt eller besværligt. Læsning siger dem måske ikke noget, eller også er det bare noget bøvl for dem".

Forsøget blev udført på prøve på biblioteket i 2010, men nu skal det gentages, opkvalificeres og evalueres.

Brug for en håndfuld

Hvis altså der melder sig nogle børn.

"Vi er i den underlige situation, at vi mangler børn. Højst besynderligt, da der sidste gang var børn på venteliste. Vi har ellers været i gang med at rekruttere via skolerne", fortæller bibliotekschef, Jytte Bræmer.

"Vi kunne godt bruge fem børn mere", siger Elise Venndt.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Fredericia-forsiden

Bedøm artiklen:
1
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock