Vejle Amts Folkeblad Fredericia Dagblad VAF Medier

Fredericia

Hunde hjælper børn på biblioteket

fredericia 05.02.2012 kl. 16:30 Af
Hunde hjælper børn på biblioteket

Foto: BENNY F. NIELSEN
Se flere billeder

Annonce
Barn læser for hund - og får selvtillid af det.

Den er god nok. 10-årige Daniel Alexander Jensen, som søndag eftermiddag læste højt fra en bog om flyvemaskiner for den hvide schæferhund Aslan, var sikker i sin sag, da han skulle beskrive udbyttet af mødet:

- Den retter jo ikke på mig, når jeg læser forkert. Det gør både lærere og forældre. Og så er det altså sjovere, forklarede han.

Fredericia Bibliotek har fået 86.000 kr. af Trygfonden til et læseprojekt målrettet fortrinsvis læsesvage børn.
I USA er læsekonceptet Paws for Reading velkendt og udbredt og ret systematiseret, men endnu er det ret ukendt herhjemme. Nu vil det lokale bibliotek være med til at undersøge, om metoden virker - og derfor var otte børn søndag inviteret på besøg i lokalerne i Prinsessegade.

Aslan er trænet af Vibeke Schellerup Reese fra Nordjyllands Dyreadfærdsklinik og Træningscenter. Hun er international dyretræner og forventer sig meget af projektet:

- Det handler om at få børn til at genfinde glæden og trygheden ved at læse. Det kan en lyttende hund, der aldrig retter fejlene, hjælpe til med, forklarer hun.




Print artiklen | Tip en ven | Tilbage til Fredericia-forsiden

Bedøm artiklen:
4
 har stemt. Gennemsnit
5,0
.
Registrerer stemme..


Bookmark og del denne artikel:
| Flere


flexblock
flexblock